Det er ikke til at vide, om det var den rigtige beslutning, men måske havde situationen for Laverda i dag set helt anderledes ud, hvis V6’eren var blevet sat i serieproduktion i slutningen af 70’erne. 6. De som har set Cor`s fantastiske museum er ikke i tvivl om, at V6 nr. Ifølge tilgængelige oplysninger havde motoren omkring 140 hk, hvilket også var uhørt meget for en motorcykelmotor i 1977.Laverda vakte stor opsigt, da de på Milano-messen i 1977 præsenterede den nye V6’er, der skilte sig markant ud fra alle andre motorcykler, der blev produceret på det tidspunkt. Motoren var medbærende med et enkelt og ikke særlig stort stel. Den havde også monochok-affjedring, men det viste sig dog at give problemer i relation til kardanen, hvorfor man gik tilbage til konventionel affjedring med 2 støddæmpere, ligesom bagsvingeren blev gjort længere og på ukonventionel vis lejret i gearkassen.

De fleste Laverda entusiaster har læst og hørt meget om dette Bol d’Or løb, men på ikke-Laverda-kendere, der overværede løbet, må V6’eren også have gjort et stort indtryk, da den som tidligere nævnt kom op på over 280 km/t på langsiden, og det brøl, motoren gav fra sig, var vel aldrig tidligere hørt lignende. er manglede dog nogle stumper til at gøre den helt færdig og den blev aldrig klar til at blive startet op. 11,800rpm. Dalla 750 SF, in tutte le sue svariate versioni, fino alla RGS l'arancione tipico delle Laverda entra nel cuore degli appassionati che ne apprezzano la personalità e le prestazioni tipiche delle moto super sportive italiane. Den blev efterfølgende modificeret til at køre race og derfor monteret med anden tank, kåbe m.v., der gjorde den mere rå og med et knap så elegant udseende som udstillingsmodellen. På den første prototype var bagsvingeren lejret umiddelbart bag motoren. Han holdt her et foredrag om Laverda og V 6`eren og selvfølgelig blev V 6`eren startet op så alle tilstedeværende kunne høre den fantastiske lyd.Inden  Cor Dees  i 2007 fik købt V6 nr. The 1977 Laverda 1000 V6 Prototype is quite possibly the most interesting bike I’ve ever featured on Bike-urious. The engine was a Liquid cooled cooled Four stroke, 90-degree V6 cylinder, 4 valves per cylinder.. Desværre måtte V6’eren udgå med defekt kardanled efter ca. Cor har nu adskilt cyklen og set, at der mangler en del gearhjul, kobling mv. and it's the only running example left. Den oprindelige fabrik i udkanten af Breganze blev solgt i begyndelsen af 90’erne af en af de mange tvivlsomme ejere, der har været af Laverda siden den oprindelige produktion af Laverda motorcykler i Breganze stoppede i 1988. Sidst, men ikke mindst, havde den lille italienske fabrik også i høj grad fået markeret sig over for de store japanske mærker.Efter Bol d’Or overvejede Moto Laverda, om de skulle begynde at serieproducere V6’eren. De havde i begyndelsen af 70’erne været temmelig suveræne i langdistanceløb rundt om i Europa med deres 750 SFC, de havde nu fået sendt deres 3-cylindrede 1000’er på markedet, og Laverda 1000 var omkring det tidspunkt den hurtigste serieproducerede motorcykel i verden. Det er den, som er omtalt i de foregående afsnit. Her ender historien dog ikke, idet der fra starten blev produceret ekstra stel- og motordele, og i begyndelsen af 90’erne fik den daværende og igen ”midlertidige” ejer af Laverda den idé at producere en lille eksklusiv serie af V6’eren til en uhyrlig høj pris. end den model, som senere kørte på Bol d’Or. Al opbygning foregik på selve fabrikken, hvor 30 mand i et år udelukkende arbejdede på V6’eren. 2 er "landet" det rigtige sted. V6’eren var en fantastisk motorcykel, der på mange måder var forud for sin tid. Han blev fyret som konsekvens af, at Maserati fik nye ejere. Piero Laverda himself owns the bike Despite the concept for the bike stemming from the questionable idea that was to bring an automotive engineer onboard to design a V6 race engine, it’s still a genuinely awesome machine. 3" skal være en replica af den originale V6 prototype, som blev præsenteret i 1977.Laverdas V6 er gået ind i mc-historien efter, at den deltog I Bol d’Or løbet i 1978, hvor den på langsiden kom op på over 280 km/t, hvilket var væsentlig hurtigere end den Honda, der vandt løbet. Motoren havde tørsumpsmøring for at gøre den så lille som muligt. Den fremstår uændret og urestaureret siden den kørte i Bol d’Or løbet i 1978. Men måtte ifølge Piero Laverda indse, at en serieproduceret model ville blive lige så dyr som en MV Agusta 1000 S er i dag - målt efter datidens penge. Ifølge Piero Laverda startede projektet i slutningen af 1975, og i begyndelsen af 1977 var maskinen klar til test.